Forside

Valgkampen er lige nu på sit højeste. Byen er pyntet op til lokaldemokratiets festdag med masser af valgplakater.

Det er sådan en positiv oplevelse at være i valgkamp, at komme ud og møde engagerede borgere til paneldebatter, møde vælgerne på gaden og høre om deres oplevelser af vores kommune.

De fleste af dem jeg møder er rigtigt glade for at bo i Køge Kommune, og ønsker at bevare den velfungerende og hyggelige by, vi kender. Men en del er også optagede af finanskrisen og den stigende ledighed, vilkårene for vores børn og ældre og af arbejdsvilkårene for personalet i kommunen. De er optagede af vores forslag til løsninger og ikke af partipolitiske slagsmål og taktiske manøvre i byrådssalen. De ser mod fremtiden.

Helt anderledes er indtrykket imidlertidig, når jeg slår op på debatsiderne i en lokalavis, der udgives dagligt i Køge og omegn. Her er læserbrevene fyldt med det ene hadefulde indlæg efter det andet, som går meget personligt efter mig, min alder og nogle af de beslutninger, som jeg har truffet i min tid som borgmester - og også et par anklager, der ligger et stykke udenfor, hvad jeg vil betegne, som bare i nærheden af sandheden.

Jeg kan selvfølgelig godt huske, hvordan det var at stille op for første gang. Jeg synes, dette valg bærer præg af, at der er mange nye kandidater, som er ivrige for at vise deres politiske kvaliteter og retoriske færdigheder frem for en lille gruppe partifæller. Det er nu en gang spillets regler. Det er vigtigt med konstruktiv opposition, og en valgkamp handler om brydning af forskelle og levende meningsudveksling om kommunens fremtid.

Men nok skal politikerne og kandidaterne gå til hinanden, men der skal heller ikke gå alt for meget valgkampskuller i processen, fordi det er jo ikke sådan, vi normalt behandler hinanden her i Køge. Der er også en dag efter valget, hvor partierne skal kunne sætte sig sammen og tale om løsningerne af fremtidens udfordringer for Køge, hvordan vi får skabt flere arbejdspladser, udvikler vores erhvervsliv, hvordan vi hæver niveauet i skolerne, så flere bliver i stand til at tage sig en uddannelse, hvordan vi sikrer en god ældrepleje og hvordan vi sammen gør Køge Kommune til et endnu bedre sted at leve.

Fortsat rigtig god valgkamp!

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og løsgænger Maria Jakobsen har indgået forlig om budget 2010. Budgetaftalen indebærer blandt andet lån på 50 mio. kr., stigning i grundskylden og øget brugerbetaling på børneområdet, mens vi til gengæld undgår større besparelser på kerneydelserne.

Opgaven har på ingen måde været nem, men det er ikke desto mindre lykkedes os at sætte et ansvarligt budget sammen, som vil kunne rette kommunens økonomi op igen i løbet af de næste to-tre år – vel at mærke uden forhastede serviceforringelser.

Vi har hele tiden være bevidste om, at der ikke kunne skabes balance i budgettet på bare ét år. Derfor kalkulerer vi med et underskud på knapt 23 mio.kr. i budget 2010, mens vi i 2011 og frem igen arbejder med balance i budgettet.

Øgede lån og skatteindtægter
Kernen i budgetaftalen er at lade taksterne stige i stedet for at sænke kvaliteten i borgernes daglige velfærdsydelser. Først og fremmest drejer det sig om en stigning i grundskyldpromillen på 6 promille, som vil bidrage med godt 50 mio. kr. i kommunekassen – oven i andre 50 mio. kr., som kommunen henter gennem ekstra lånoptag.

Ved at hæve grundskyldspromillen undgår vi at skulle spare på vores kerneydelser til fx børn, unge, ældre og socialt udsatte borgere. Samtidig sikrer den ekstra skatteindtægt, at vi kan arbejde videre med vores langsigtede visioner og udviklingsplaner for kommunen. Vi har hidtil haft den 3. laveste grundskyld i Danmark, og selv med denne stigning ligger vi under landsgennemsnittet. Desuden vil stigningen på seks promille være mindre end dét de fleste borgere vil få i skattelettelse fra 2010 og frem vil fra regeringens hånd.

Samtidig stiger forældrebetalingen på børneområdet med op til 469 kr. for en vuggestueplads, 489 kr. for en børnehaveplads (det blev besluttet i sidste års budget) om måneden, mens en SFO-plads for de yngste skolebørn stiger med 50 kr. om måneden.

Større besparelser og effektiviseringer fra 2011
Udover at skrue på indtægtssiden bliver der i 2010 hentet sparekroner for samlet set 27 mio. kr. på en lang række områder bredt ud i kommunen. Det gælder blandt andet administrationen, kulturen og det tekniske område.

Derudover har forligspartierne besluttet, at der i 2011 skal findes besparelser for 25 mio. kr. - stigende til 50 mio. kr. i 2012 - på serviceudgifterne på tværs af organisationen. På samme vis skal der findes effektiviseringer og strukturelle tilpasninger for 25 mio. kr. i 2011 – også stigende til 50 mio. kr. i 2012.

Jeg er overbevist om, at der er stadig er gevinster at hente på baggrund af kommunalreformen, og samtidig står vi også i en demografisk udvikling med flere ældre og færre børn, som naturligt også vil ændre ressourcebehovet.

Både i forhold til effektiviseringer og servicereduktioner er det dog vigtigt, at både vi politikere og organisationen får tilstrækkelig god tid til at gennemtænke, hvor og hvordan vi kan hente pengene. Rum til omtanke, kan man kalde det.

Plads til nye projekter
Til trods for, at det er en stram økonomi vi lægger op til, er der også skabt luft til enkelte nye projekter i årets budget. Det gælder blandt andet en investering på 3 mio. kr. om året i flere lære- og praktikpladser i kommunen, som skal hjælpe det stigende antal unge, som er havnet i arbejdsløshed pga. finanskrisen. Ligeledes er der afsat 1 mio. kr. i 2010 stigende til 4 mio. kr. i 2013 til initiativer under Køge Kommunes nye personalepolitik, som skal sikre at kommunen fortsat er en attraktiv arbejdsplads. Samtidig er det også besluttet at videreføre porjektet om en eliteidrætsklasse på Hastrupskolen fra 7.-9. klasse.

På anlægssiden er der fundet plads til nye plejeboliger, renovering af daginstitutionen Valhalla og skolerne i Borup og Herfølge samt ikke mindst et nyt Kulturhus på det gamle Borup Rådhus. På lidt længere sigt forventer vi at påbegynde byggeriet af et nyt kulturhus på Søndre Havn i 2013, dog under forudsætning af at den nødvendige finansiering er på plads – hvilket er nødvendigt for fortsat balance i budgettet.

I går blev historien om Køge Kommunes økonomi præsenteret. Og jeg vil her prøve at give min vinkel på historien og mine bud på løsninger.

Situationen er den, at vi kort før sommerferien fik at vide, at vi har 85 mio. mindre i indtægter end forventet. I alt er vi underfinansieret med ca. 150 mio. Dermed har vi stigende udgifter for ca. 65 mio. og faldende indtægter for ca. 85 mio. –en ubalance på i alt ca. 150 mio. Dette ikke blot i 2010, men også i de kommende år.

Med frygt for at blive alt for teknisk tager jeg alligevel chancen, og forklarer hvad baggrunden for situationen er.

Selvbudgettering eller statsgaranti

Hvert år når en kommune skal lægge et budget, vælger man enten selvbudgettering eller statsgaranti.

Selvbudgettering betyder, at kommunen selv laver en prognose over hvor mange borgere den har, hvor mange, der er i arbejde, hvor meget de tjener, og hvor meget kommunen dermed får i skatteindtægter. Det betyder, at man også hæfter for, hvis disse tal er lavere end budgetteret – ligesom man også vinder på det, hvis de er højere end budgetteret.

Statsgaranti betyder, at kommunen budgetterer efter statens estimerede tal på befolkning, antal i arbejde og skatteindtægter. Det betyder, at hvis tallene af en eller anden grund skulle være lavere end forventet, så er der en statsgaranti for de budgetterede indtægter. Ligesom hvis de er højere, så tjener man ikke på det.

Dermed er det lidt af et spil. Tør vi tage chancen og satse på bedre tal end staten, eller skal vi tage det sikre valg, og følge statens tal og dermed være garanterede? Begge kan føre til en gevinst eller et tab i indtægter.

Begge dele bliver refunderet med tre års forsinkelse. Dermed får vi vores skatteindtægter fra 2006 i år, ligesom tallene fra 2007 er dem, vi kan budgettere med i indtægt i 2010.

Tilbage i 2007 valgte vi selvbudgettering – altså tog vi udgangspunkt i vores egne estimeringer og ikke statens. Dengang var vi for optimistiske, og lige inden sommerferien kom nyheden fra skat; vi tjente 85 mio. mindre end forventet.

Så kunne man sige, jamen det gælder jo kun 2010 – det kan vi hurtigt indhente. Men nej, selvom vi valgte statsgaranti i både 2008 og 2009, så tager statsgarantien udgangspunkt i det foregående år, og dermed må vi forvente, at det er en varig nedskrivning. Som allerede skrevet, så sker refunderingen med tre års forsinkelse, så vi skal altså vente til næste år, før vi kan se hvilke indtægter, vi får fra 2008.

P.T.

P.t. betyder det, at budgettet for 2010 ser ganske mere alvorligt ud, end vi regnede med. Dette var ikke til at forudse.

De 85 mio. vi mangler i indtægter består af ca. 26 mio. på indkomstskatten, ca. 26 mio. på selskabsskatten, og 34 mio. i tilskud og udligning kommunerne i Danmark imellem.

Men hvordan kommer vi så fra 85 mio. og op til de 150 mio. der mangler?

Jo, de sidste 65 mio. er et beløb vi kendte i forvejen. Primært består det af to ting; dels ca. 40 mio. kr. på stigende udgifter til indkomstoverførsler – stigende arbejdsløshed, stigende udgifter til sygefravær m.v. Dels består det af ca. 12 mio. til børne- og ungeområdet – altså børn der kræver specialundervisning, døgntilbud m.v. Resten er på andre områder i kommunen som teknik- og miljø, kultur, socialområdet etc.

Dermed mangler der 150 mio. kr. i Køge Kommune i de kommende år.

I arbejdstøjet og rettidig omhu
Jeg er allerede i arbejdstøjet – dette skal der findes en løsning på!

Samtidig vil jeg gerne understrege, at Køge Kommune står ikke på afgrundens rand. Vi har tid til at få økonomien op at stå igen, og vi har tid til at arbejde med det. Der er nu tid til at vise rettidig omhu.

Grundlæggende er der tre knapper at dreje på:

Driftbesparelser
Vi kan skære i serviceniveauet og effektivisere. Som ved andre budgetvedtagelser har vi et såkaldt Omprioriteringskatalog at arbejde efter. Det indeholder en række forslag fra forvaltningen med forslag til, hvor vi kan skære i servicen, og hvor vi kan effektivisere. Derudover er der også en række forslag til strukturelle besparelser – fx køb og salg af plejehjemspladser. Vores Omprioriteringskatalog for budget 2010 indeholder effektiviseringer og strukturelle forslag for 20 mio. (dem vi helst vil spare, da de ikke fører til direkte forringelser) og derudover er der besparelsesforslag –altså forringelser på serviceområdet for 25 mio. Hvis vi fx sparer i alt 35 mio. har vi allerede hentet en del.

Skat
Vi kan lade skatten stige.

Lånoptagelse
Vi kan optage lån. Fx er det muligt igennem kommunernes aftale med regeringen at låne til ”velfærdsbyggeri” – altså skoler, daginstitutioner, idrætshaller m.v. Nogen vil måske spørge, om det ikke er lige lovligt kortsigtet, bare at låne pengene, og svaret er jo! På den anden side har Køge Kommune en temmelig lav gæld per indbygger, og vi kan godt holde til at optage lån et år eller to.

Ingen af disse håndtag er særligt sjove at dreje på, men det er håndtag, der kan få økonomien på rette kurs, og hvor vi i løbet af to år – måske mindre, kan indhente de 150 mio. kr. Socialdemokraterne har altid stået for økonomisk ansvarlighed, hvilket der i øvrigt også altid har været tradition for i Køge byråd, og det skal vi blive ved med.

Hvis man spørger mig, er der derfor heller ingen områder, der er fredede på forhånd. Alt er i spil, for det er tid for at vise rettidig omhu, og det er jeg klar til.

Ansvarlighed

Venstres nye spidskandidat beskylder mig i TV2 Lorry for, at være ung til at håndtere opgaven.

Jeg må bare sige, at hvis det er den kritik, man kan finde på, så har jeg kun hovedrysten til overs. Var det ikke på tide, at komme med løsninger på udfordringerne istedet for en omgang personfnidder?

Jeg prøver at udvise ansvarlighed og komme med løsninger, og vil i samme åndedræt appellere til, at vi i fællesskab og i samarbejde står sammen og finder løsningerne for Køge Kommunes fremtid i stedet for at kritisere og være ukonstruktiv og dermed uansvarlig.

Brede budgetforlig

I Køge Kommune, såvel som i de gamle Køge og Skovbo Kommuner, har der altid været tradition for brede budgetforlig henover midten. Budget 2007, som jo danner udgangspunkt for indtægtstabet, blev endda vedtaget i fuldstændig enighed af alle partier.

Vi har alle et ansvar – både for fortiden, men så sandelig også for fremtiden.

Kom ud af busken og lad os i fællesskab gøre Køge Kommune klar til den rivende udvikling, som vi er i.

Kære alle

Så er der gang i bloggen igen, og en god anledning til at se fremad er jo altid 1. maj. Så hermed min 1. maj tale, der holdes i DSU Køge, 3F Køge Bugt og på Lovparken.

God 1. maj!

Marie
—–

Tale til 1. maj 2009

Arbejderne har gennem historien kæmpet for de rettigheder lønmodtagere har i dag, og hvert år 1. maj fejrer vi arbejdernes internationale kampdag. Vi sætter arbejdernes rettigheder og samfundets udvikling på dagsordenen. Vi holder taler, debatterer og synger – måske får man også en fadøl. Vigtigst af alt, så giver 1. maj mulighed for at minde hinanden om, at de rettigheder vi nyder godt af i dag, er rettigheder som arbejdere før os har kæmpet for at få. 1. maj minder os om, at vi aldrig må tage noget for givet, at vi har et ansvar for og en pligt til altid at kæmpe for, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. At frihed, lighed og solidaritet er målet, de værdier som vi altid arbejder for.

Forleden hørte jeg i radioen at mere end 9000 mennesker mistede deres job i marts måned. Mere end 9000 blev ramt af arbejdsløshed og lediggang. Bag hver en enkelt af disse 9000 mennesker står en familie, måske er der børn, måske har både Mor og Far mistet jobbet. Jeg var selv ikke ret meget mere end en stor pige sidst vi i Danmarks oplevede stigende arbejdsløshed, og jeg husker også med al tydelighed dengang min Far var arbejdsløs. Og selvom jeg nød den nutellamad, han havde smurt til mig, når jeg kom hjem fra skole, og selvom jeg nød den tid, han havde til at høre om min skoledag, og stadig med glæde mindes de historier han fortalte mig fra sin barndom, så vidste jeg jo godt, at det ikke var godt, at min Far var arbejdsløs. Jeg vidste jo godt, at det var nødvendigt han fik et arbejde.

I Køge har vi indtil videre sluppet for de rigtig store massefyringer, og så føler man trang til at banke i bordet og sige 7, 9, 13 – for hvem ved, hvad der er på vej?

Køge kommune er med sin beliggenhed porten mellem Sjælland og København lige i smørhullet ved det blå Køge bugt mod øst og det grønne Midtsjælland mod vest. Kommunen har udviklet sig meget igennem nyere tid. Vi er en attraktiv erhvervskommune og en kommune, der er attraktiv at bo i. Køge har en af de højeste vækstrater i landet, og oplever på trods af nedgang på markederne, fortsat efterspørgsel på erhvervs- og boliggrunde.

Denne udvikling skal vi fortsætte. Vi skal have vækst og udvikling. Vi vil have flere arbejdspladser til Køge kommune.

Skandinavisk Transportcenter ude ved Køge Nord ved motorvejen, er vores mest attraktive erhvervsområde. Når jeg kommer rundt i Danmark, så er noget af det første jeg hører – Køge! Nå, det er Jer med det store transportcenter. Der hersker ingen tvivl om, at transportcenteret har skabt vækst, udvikling og arbejdspladser til Køge.

Derfor vil Socialdemokraterne i Køge udvide transportcenteret med 50 hektar. Det handler om at skaffe arbejdspladser til Køge. Det handler om at sikre at færrest muligt bliver ramt af arbejdsløshed, at færrest mulige familier rammes af lediggang, at færrest mulige børn, skal bekymre sig om Fars ellers Mors arbejde.

Vi vinder ikke kommunalvalget ved, at køre en defensiv erhvervspolitik, hvor vi ikke tør sikre arbejdspladser, fordi det giver dårlig omtale. Nej, vi vinder kommunalvalget ved at sikre en offensiv erhvervspolitik, der viser virksomheder, at her i Køge, der vil vi gerne have virksomheder, der giver arbejdspladser til vores borgere. For det er jo i sidste ende Jer, vi arbejder for.

Arbejdspladserne skal til Køge – ikke til Roskilde, Nordtyskland eller Italien. Vi er i Køge intet mindre end forbindelsesleddet mellem Skandinavien, Nordeuropa og Baltikum. Det ansvar skal vi leve op til, og sikre at virksomhederne lægger deres arbejdspladser her.

For hvis de større industrier i Køge lukker. Hvis der bliver massefyringer i Køge. Så skal vi som kommune også i fremtiden sørge for, at større virksomheder og større arbejdspladser kan ligge her i kommunen.

Læs mere

I går blev budgettet for 2009 2. behandlet i Køge byråd, og er dermed vedtaget. Det blev vedtaget af et bredt flertal bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og løsgænger Maria Jakobsen, og dermed vedtaget med 26 mandater ud af 27.

Grundlæggende er det et godt budget i balance, der fortsat sikrer Køges gode økonomi.

• Vi overholder vores egen økonomiske politik med målet om mindst 100 mio. kr. i kassen
• Vi bidrager til at overholde regeringsaftalen
• Vi lader ikke skatten stige
• Vi har lagt et budget uden store serviceforringelser

Mange har sikkert mange spørgsmål om budgettet, og jeg vil prøve at svare på nogle af dem, jeg har hørt her.

Hvorfor sætter I ikke bare skatten op? Vi er mange, der hellere end gerne vil betale mere i skat end at skære mere på servicen. Der er flere grunde til, at vi ikke sætter skatten op.

1. Vi mener grundlæggende ikke, at vi er sat i verden for at brandbeskatte folk.
2. Pga. regeringens skattestop vil vi kun få 25% af indtægterne –af de resterende 75% vil de 25% gå til staten og de 50% vil blive lettet i skat i alle de andre kommuner. Dermed vil det koste de andre kommuner i manglende indtægter, fordi vi sætter skatten ned.
3. Uagtet om vi så sætter skatten op, så må vi ikke bruge dem på bedre service. Det er nemlig sådan, at Køges vækst stiger med 3,7%, men vi må kun have en vækst på 0,4%. Så ligegyldigt hvor mange ekstra skatteindtægter vi får, så skal vi stadig skære, fordi vi har en for høj vækst.

Hvorfor har man fjernet SFO for 6.-7- klasse?
Hver gang man skal lægge et budget, er det altid svært at spare der, hvor det gør ondt, og vi prøver altid at finde de steder, hvor det gør mindst ondt. Sidste år bad vi om at få en analyse af hele SFO-området og vi kan se at kun 39% af eleverne i 6. og 7. klasse er tilmeldt SFO. Derudover tænker jeg, hvor mange gør så overhovedet brug af det? Og hvor mange fra især 7. klasse bruger SFO?

Jeg ved godt, det er ved at være mange år siden, men jeg gad godt nok ikke gå i SFO, da jeg gik i 7. klasse. Man er ung, og vil være sammen med unge. Derfor valgte vi, at lægge 6. klasses-SFO sammen med 4.-5. klasserne – og dermed er der stadig et eftermiddagstilbud til dem. Samtidig valgte vi at gøre 7. klasserne til en del af ungdomsklubberne og samtidig tilføre ungdomsklubområdet 500.000 kr., som faktisk er mange penge på det område.

Man hører så meget om dyr ældremad, hvordan ser det ud i Køge med dette budget?
Vi har valgt at sætte prisen op på ældremad, men ligger stadig under landsgennemsnittet. Priserne for ældremad har vi valgt at lade stige med ca. 3%, som skal sammenlignes med at priserne på mad det sidste år, er steget med mere end 10%. Derudover er vores priser inklusive kørsel, hvilket det ikke er alle steder.

Hvorfor bliver bordtenniscenteret ikke til noget alligevel?
Jeg er rigtig ked af, at vi ikke har fundet plads i anlægsbudgettet til bordtenniscenteret, men vi har været nødt til at prioritere benhårdt. Kommunerne er styret stramt af regeringen, som har indført et anlægsloft. Det betyder, at der er en begrænsning på, hvor meget Køge kommune må bruge på anlæg. Vi har valgt at prioritere skoler, børnehaver og steder, der af sikkerhedsmæssige årsager skulle istandsættes som fx Køge Svømmeland.

Når vi først har prioriteret dem, er der ikke mere plads indenfor den begrænsning, som regeringen har lagt. Men jeg har brug for at understrege, at hvis noget vi har planlagt i 2009 bliver billigere, hvis noget alligevel ikke bliver gennemført eller hvis regeringen skulle ophæve anlægsloftet for at genopstarte byggebranchen, så står bordtenniscenteret øverst på listen af opgaver, der skal gennemføres. Vi har pengene, og vil hellere end gerne bruge dem på det længe ønskede bordtenniscenter. Hvis blot vi måtte!

Hvis du ønsker at læse min budgettale, kan du læse den her >>> (pdf)

Min sommer gik med en fed og spændende tur til Island og dejlig samvær med familie og venner. Efter en god sommer og en rolig opstart af en ny politisk sæson, er der fuld drøn på budgetlægningen.

Budget
Der er lagt op til endnu et år med stramme rammer i regeringsaftalen, hvor jeg endnu engang må konstatere, at det er op til kommunerne at bidrage til regeringens lave vækstambitioner og stop i byggebranchen. Endnu et år er der nemlig indgået aftale om en lav vækst i kommunerne, selvom vi har råd til en højere vækst og dermed bedre velfærd.

Samtidig er der nu loft over, hvor meget vi i kommunerne må bygge anlæg for, og det betyder reelt set, at der er dømt benhård prioritering af anlæg og valg mellem skolevedligeholdelse, børnehavebyggerier og ældreboliger, samtidig med mål om byparker, gode veje, idrætsanlæg og meget andet. Grundlæggende kan vi ikke alt det, vi gerne vil pga. anlægsloftet, for hvis vi overskrider det, er der færre penge i bloktilskud til næste år. Derudover vil Køge kommune heller ikke bidrage til ikke at overholde aftalen – selvfølgelig gør vi det.

Vi skal af sted på budgetseminar i næste uge, og mit næste indlæg vil højst sandsynligt byde på resultatet af forhandlingerne.

Genvalgt til spidskandidat
I går aftes blev jeg genvalgt til spidkandidat for Socialdemokraterne i Køge kommune, jeg er utrolig glad for tilliden og opbakningen, og glæder mig til valgkampen.

Grundlovsdag holdt jeg tale på Mosede Fort i Greve. Super vejr, glade mennesker, god stemning, kanon dag. Her kan du læse min grundlovstale >>