Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/mariestaerke.dk/mariestaerke.dk/httpd.www/blog/wp-includes/cache.php on line 36

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/mariestaerke.dk/mariestaerke.dk/httpd.www/blog/wp-includes/query.php on line 15

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/mariestaerke.dk/mariestaerke.dk/httpd.www/blog/wp-includes/theme.php on line 505
Marie Stærke - Blog » 2007 » marts

Forside

Borgmester i Køge kommune

Arkiv for marts, 2007

Køge jorddepot er godt på vej

Køge havn er en havn i rivende udvikling, og sammen med den massive erhvervsudvikling, de har oplevet gennem de sidste 10 år, er tiden kommet til at Køge nu tænker på at udbygge vores havn og erhvervsområder yderligere.

I hovedstadsområdet bliver der bygget som aldrig før og der er meget jord tilovers. Det betyder, at flere og flere kommuner stifter de jorddepoter. Ligeledes er det vores mål at lave et jorddepot – blot i vores havn.

For en lille måned siden fik vi af indenrigsministeriet lov til at optage et lån på en milliard kroner – det største beløb Køge nogensinde har investeret. Med de penge vil lave et jorddepot i vores havn på 40.000 kvadratmeter, og med det jord vi får, vil vi udbygge vores havn.

Udbygningen betyder, at Køge Kommune går ind i en kæmpe udvikling. Vi får mulighed for at modtage større og mere dybdegående skibe i den nye del af havnen. Samtidig bliver en masse plads på den gamle del af havnen frigivet til et nyt byområde, hvor vi for første gang mikser kultur, boliger og erhverv i samme område.

Denne investering er ikke kun en investering denne generation, det er en investering der ser mange generationer ud i fremtiden.

Køge stadig i spidsen for 500.000 indbyggere

I Køge som på resten af Sjælland står vi overfor store trafikmæssige problemer. Derfor stiftede min forgænger det, der dengang blev døbt 36 kommunersamarbejdet. Der var tre punkter de 36 kommuner var enige om.

  • Køge bugt motorvejen skal udbygges med et spor i hver retning syd for Greve.
  • Der skal bygges en bro over Femernbælt
  • Banen der skal udbygges mellem København og Ringsted skal gå over Køge (nybygningsløsningen)

I dag havde jeg indkaldt borgmestrene for de kommuner, der var med, men som efter reformen er 9 kommuner. Vi var enige om, stadig at stå sammen om de tre punkter og kæmpe for, at de bliver gennemført. De kommuner er Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg og Køge og de dækker tilsammen over 500.000 indbyggere. Fremover kalder vi samarbejdet 9+, da vi håber, at flere kommuner vil stå sammen med os.

Køge blev valgt til fortsat at være tovholder på samarbejdet, og nu handler det om igen at tage handsken op og presse på for at få vores mål gennemført.

Besøg af den amerikanske ambassadør

I dag havde Køge den ære, at have besøg af den amerikanske ambassadør. Ambassadøren ville gerne høre om vores integrationsindsats, og særligt hvordan vi brugte sport som et redskab i integrationen. Men inden vi nåede så langt, var han først forbi mit gamle gymnasium.

Køge gymnasium modtog min gamle rektor Jørn Glerup og jeg ambassadøren. Han var i fuld hopla, da han trykkede flere gymnasielevers hænder og derefter stillede op til debat. Det var en veloplagt ambassadør og et mindst ligeså veloplagt publikum. Der blev stillet gode kritiske spørgsmål; lige fra hvorfor USA stadig ikke var med i Kyotoaftalen til, hvordan ambassadøren så på situationen i Irak.

Kl. 12 modtog jeg ambassadøren på rådhuset. Vi startede med en frokost og en hyggelig snak, hvor ambassadøren viste stor interesse for Køge, og hvilke udfordringer vi står overfor.

Derefter kom vores integrationskonsulent Jette Ammar og vores idrætskonsulent Signe Abildå og holdte to gode oplæg om, dels hvordan indvandringen og integrationen ser ud i Køge. Hvilke nationaliteter bor i Køge og hvor mange. Og hvilke integrationsprojekter kører lige nu. Dels et oplæg om, hvilke sportsprojekter vi har kørende, og hvordan vi bruger dem i integrationen. Ambassadøren var meget interesseret og stillede mange gode spørgsmål.

Dagen sluttede med en floor-ball-kamp på Hastrupskolen. Hastrupskolen ligger i et område af Køge, der har en stor del af indvandrere. Her har vi lavet projekt skolesport, hvor alle ungerne efter skole, kan komme og dyrke mange former for sport. Ambassadørens hold vandt og 30 dejlige unger, havde fået en god oplevelse.

Velkommen til min blog

Her vil jeg dele mine politiske holdninger, mine oplevelser, tanker og indtryk.

For lidt over to måneder siden blev jeg valgt til Borgmester. Min dygtige forgænger Torben Hansen døde af kræft i en alt for tidlig alder.

Det har været to hektiske, sjove, spændende og hårde måneder. Oplevelserne har været mange, og jeg har fået lov at møde nogle særdeles interessante mennesker.

Der har været nogle store sager. Forurenet vand, opsigelse af driftsaftalerne med de selvejende daginstitutioner, et stort stadionbyggeri og et fælles professionelt fodboldhold. Samtidig med at jeg lige skulle finde mine egne fødder.

Mange gange har jeg tænkt -Torben, hvor er du? Jeg savner ham meget.