Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/mariestaerke.dk/mariestaerke.dk/httpd.www/blog/wp-includes/cache.php on line 36

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/mariestaerke.dk/mariestaerke.dk/httpd.www/blog/wp-includes/query.php on line 15

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/mariestaerke.dk/mariestaerke.dk/httpd.www/blog/wp-includes/theme.php on line 505
Marie Stærke - Blog » 2008 » februar

Forside

Borgmester i Køge kommune

Arkiv for februar, 2008

En afdelingsbestyrelses bekymringer

Den seneste tid har budt på uroligheder, brændende biler og stenkastende unge inde i København. Jeg må indrømme, at jeg har været spændt på, om urolighederne nåede til Køge.

De uroligheder der har været, mener jeg, har været fuldstændig uacceptabel opførsel. Hvis man ønsker dialog er det bestemt ikke måden at opnå den på, men man kan jo frygte at disse unge, følte sig inspireret af Jagvejen 69-ungdommen, der ved stort set samme opførsel fik fripas til forhandlinger på Overborgmesterens kontor. Det er dog ingen undskyldning -man skal opføre sig ordentligt.

Sidste mandag løb rygtet om brændende containere ude i Lejerbo i det nordlige Køge, så ind på Borgmesterkontoret. Jeg satte forvaltningen i gang med at undersøge sagerne, sikrede mig, at vi havde ekstra opærksomhed på vores skoler og institutioner og holdt møde med arbejdsmarkeds- og integrationsudvalgsformanden, om den videre færd. Da arbejdsdagen var ovre tog jeg derud -på TV var billederne fra København jo temmelige dramatiske, og jeg var usikker på, om jeg i Lejerbo ville finde en anspændt atmosfære og overvågende politivogne.

Men jeg fandt et fuldstændigt roligt boligområde -et par drenge der spillede bold og det var det. Dagen efter hørte jeg, at der var tale om to afbrændte skraldespande, og at det hele egentlig ikke var så dramatisk.

Lejerbo i det nordlige Køge er desværre ikke kendt som byens bedste område -måske snarere det modsatte. Området har en høj grad af beboere på sociale ydelser, mange med anden etnisk baggrund, en koranskole hvis leder var Abu Labans højre hånd og har i det hele taget ikke haft det særligt nemt. For nyligt tog Landsbyggefonden dem så ind i et kæmpe renoveringsprojekt med hertil følgende beboerrådgiver.

Dog kan man jo altid benytte lejligheden til at få en dialog om et områdes problemer.

Derfor ringede til afdelingsbestyrelsen og aftalte et møde med dem, og det havde vi her i eftermiddag.

Jeg mødte en engageret, men bekymret afdelingsbestyrelse. De fortalte om en række tiltag de havde gjort gennem tiden. De fortalte om et værested for unge, hvor voksne frivillige havde brugt deres aftener på at aktivere de unge i området, men til sidst, måtte lukke, fordi de unge ikke kunne opføre sig ordentligt. De fortalte om afdelingsmøder hvor ingen kom, og ingen prøvede at deltage i det yderst vigtige beboerdemokrati. De fortalte om stigende udgifter til hærværk og renovation. De fortalte om modløse og viljeløse beboere, der ikke ville og ikke engagerede sig i deres område ellers deres børns færden uden for hjemmet. Deres analyse er hørt før, og jeg tror de har ret; mange familier med anden etnisk baggrund, prioriterer ikke deres børns fritid og muligheder for aktiviteter uden for hjemmet. De bekymrer sig om stigende huslejer, men forstår ikke, at stigningerne kommer, fordi deres børn laver hærværk, når de ikke har andet at lave.

Den nye beboerrådgiver, finansieret som skrevet af landsbyggefonden, var også med, og hun havde en række fremragende idéer om mor-spædbarn-hold, om samarbejde med idrætsforeningerne om at komme ud i boligområdet og meget andet.

Der er bestemt håb forude for Lejerbo -også når først selve renoveringen af området er overstået. Men jeg må også sige, at uden denne engagerede og viljefaste afdelingsbestyrelse, så kunne tingene se sorte ud. Stor ros til dem for deres ihærdighed for at gøres hjem til et dejligt sted at være.

Den dag vi tog til ind Christiansborg

En tur til Christiansborg er altid fyldt med en vis portion ærefrygt for demokratiet, magten og spillereglerne, godt blandet med sund skepsis -mest fordi man nu engang godt kender politikeres tankegang.

Og denne tur var ikke spor anderledes.

Dog tog min gode kollega Poul Arne fra Stevns og jeg alligevel spændte til Christiansborgs trafikudvalg (der hvor mafiaen ikke gror) godt klædt på med gode indlæg og klar til kritiske spørgsmål.

Vores budskab var temmeligt klart: Vi har brug for en omfartsvej fra Stevns udenom Køge og ud til motorvejen. 18.000 biler kører hver dag igennem Køge -de 9.000 med det ene formål at komme ud til motorvejen. Til stor gene for Køges borgere både trafik- støj- og forureningsmæssigt.

På et simpelt kort over statsveje i DK vil man se et pænt fordelt netværk af veje, undtaget ét sted -på Stevns!

Til vores held havde en delegation fra Søndrejylland lige været inde og bede om en motorvej. På den strækning skulle køre ca. 5.000 biler om dagen. Trafikudvalget måtte til trods for deres ellers tydelige manglende respekt for pendlerne på midtsjælland, krybe til korset og indrømme, at vi står med en reel udfordring. Jo jo, forståelsen for vores problem var stort.

Nu venter vi spændt! Vil trafikudvalget endelig lægge deres (mafia)metoder på hylden, og skele til reelle trafikale flaskehalse fremfor valgkredse eller vil de følge den sædvanlige trend og investere dér, hvor behovet er mindst? Vi og 17.098 andre trafikanter håber på det første.