Forside

Igennem efterhånden nogen tid, har der været en debat om Køge kommunes vedtagelse af, at sætte byfællesantennen til salg.

Udbuddet er en del af budgetforliget mellem byrådets 26 ud af 27 medlemmer. Beslutningen om udbud indebærer, at vi måske vil sælge hele antenneanlægget til en privat udbyder. I dag dækker fællesantennen det meste af den gamle Køge kommune, men er stort set ikke i den gamle Skovbo kommune.

Lovgivningen og kommunalfuldmagten er lang og indviklet, men grundlæggende handler det om at sikre kommunens og skatteborgernes aktiv. Det er nemlig sådan, at den nuværende lovgivning -som iøvrigt kun bliver strammere og strammere, når det handler om kommunernes forsyningsvirksomheder, betyder at vi ikke må udbygge eller modernisere antenneanlægget. Det medfører at vi på sigt, ikke vil kunne tilbyde tilslutning til fællesantennen til flere indbyggere i Køge kommune, fordi vi ikke må udbygge anlægget. Samtidig betyder det, at vi ikke kan tilbyde den kæmpe teknologiske udvikling, der i disse år sker på TV-området, fordi vi ikke må modernisere netværket. Alt i alt vil alt andet end salg af antennen betyde, at vi blot ville lade antenneanlægget stå og forælde, og dermed gøre grin med skatteborgerne, fordi vi ikke ville varetage kommunens og dermed deres interesser. Derudover vil den stigende konkurrence på TV-området betyde, at der på sigt vil være fordelagtige forhold for brugerne af antennen, når først den er på private hænder.

Noget af den kritik kommunen har fået, handler om, at kommunen i tilfælde af salg, selv skal beholde pengene. Kritikerne mener, at brugerne burde have deres tilslutningsafgift tilbage i tilfælde af salg. Det kan sammenlignes med, at hvis vi solgte kloakerne, så skulle alle borgere have penge for det også -helt forkert! Ind til flere voldgiftsafgørelser og tilsynssager, har afgjort at kommunen ikke må udbetale pengene, og vores juridiske rådgiver peger på det samme. I sidste ende handler det om fortolkning, men hvis kritikerne kan diske op med beviser på, at brugerne skal have tilslutningsafgiften betalt tilbage, så ser jeg da med åbne øjne på det. Men jeg tvivler på det.

Kritikken kommer primært fra Brugerforeningen for Køge Byfællesantenne (BKB), der nu ser det som deres mission for alt i verden at forhindre et salg eller i det mindste sikre at pengene udbetales til brugerne. Et nyt forslag fra dem er, at vi skal overdrage fællesantennen til dem, og lade dem drive det videre. Problemet her er blot, at vi iht. kommunalfuldmagten skal sikre, at de viderefører fællesantennen på samme vilkår som os -altså uden udbygning og modernisering. En overdragelse af antennenet er sket i andre kommunerne, og uden at jeg ved det med sikkerhed, må jeg antage, at det er steder hvor anlæggene er så små, at det er en større udgift for kommunen at skulle igennem et udbud end at overdrage. Samme lovgivning gælder iøvrigt stadig, om at kommunerne skal sikre, at anlægget drives videre på samme vilkår som kommunen gjorde det. Køge kommune fællesantenne har immervæk 15.000 husstande tilknyttet, og der er derfor tale om et særdeles stort netværk, der præsenterer en stor værdi.

Jeg har svært ved at se, hvorfor ikke BKB ser det som deres mission, at sikre brugernes interesser ved et fuldt udbygget net, der dækker hele kommunen, og som er fuldt ud moderniseret. Men nej, det handler simpelthen om, at mistænke kommunen for blot at ville tjene nogle hurtige penge. Intet kunne være mindre sandt!

En yderligere problemstilling i denne sag handler om TV Køge. TV Køge er en lokal foreningsdrevet TV-station, som ligger på fællesantennen. Den er vi mange, der gerne vil sikre i et udbud, men vi aner reelt set ikke, hvad det betyder for prisen, hvis TV Køge skal være en del salgskontrakten. Derfor kan vi intet love endnu, men TV Køge er et vigtigt kommunikationsmedie i kommunen, og den har derfor en høj prioritet.

Foreløbig er fællesantennen altså til salg -og det bliver spændende at se, hvad det ender med. Grundlæggende mener jeg, at fortjenesten ved et salg, skal gå til et tilbud til alle borgere, fx. et kulturhus, som alle kan få glæde af, og at pengene således ikke bare forsvinder ned i kommunekassen.

Helt sikkert er det, at et salg, er det eneste rigtige, hvis vi skal sikre et moderniseret og udbygget antennenet og dermed TV-tilbud.

Før i tiden var min mand Jesper og jeg altid på DSUs legendariske Påskekursus. Et 5-dages intenst og lærerigt kursus med 150 andre super engagerede og energiske unge socialdemokrater. I de sidste mange år underviste vi, men sidste år, var vores første Påske hjemme siden år 2000 for mit vedkommende og siden 1996 for Jespers vedkommende. Mærkelig følelse at være væk, når nu man ved, hvor fedt det er at være afsted.

Men vi tager en tiltrængt afslappende Påske hjemme og sender vores bedste hilsener til DSUs Påskekursus -håber I nyder det.

Også en hilsen om en rigtig god Påske til alle andre.

For folk der er bekendte med lokalpressen er historien om plejecenteret Møllebo ikke ukendt. Sagen om Møllebo er en rigtig møgsag, der er temmelig pinlig.

Møllebo er et ældrecenter, der efterhånden har nogle år på bagen, og i år 2000 besluttede det daværende byråd at istandsætte og modernisere det, og gøre plejeboligerne up-to-date. Det blev et byggeri, hvor udgifterne blev ved at skride, og endte med at blive væsentligt dyrere end beregnet. Allerede dér lovede det ikke godt.

I år 2004 fordelte socialudvalget fællesarealerne, som jo har betydning for lejen -alt kørte tilsyneladende på rigtig vis. Men da boligselskabet DAB, overtager administrationen af udlejningen af de almennyttige plejeboliger, opdager de, at der er nogle udgifter, der ikke er taget højde for -bl.a. vedligeholdelsesudgifter. Samtidig er et underskud siden 2005 svært at komme af med, hvor vi nok havde regnet med, at udgifter og indtægter nok skulle finde sit leje uden huslejestigninger. Men efterhånden står det klart, at på baggrund af fordelingen af fællesarealer, manglende vedligeholdsesplan og dermed indtægter dertil og så underskuddet, bliver kommunen nødt til at sætte lejen op med intet mindre end et gennemsnitlig stigning på 109% -en helt igennem fuldstændig urimelig stigning for den enkelte beboer.

Byrådet har gennem flere måneder sendt sagen frem og tilbage for at prøve at finde et smuthul -kunne kommunen betale gælden? Kunne kommunekassen fungerer som et såkaldt dispositionsfond, der sikrede at den enkelte beboer ikke følte huslejestigningen, var der på nogen måde, at vi kunne undgå at sende denne regning til beboerne? I skrivende stund ser det ikke sådan ud. Vi undersøger fortsat alle tænkelige muligheder, men uden resultat. Iht. balancelejeprincippet så skal indtægter og udgifter være i balance, og det sker kun ved huslejestigningen. Men vi giver ikke op, før vi er fuldstændig sikre på, at kommunen ikke kan gøre mere.

En Borgmesters job er mangfoldigt, og søndagen var et godt bevis på det.

Vi startede med en tur forbi Køge Bugt Presseklubs 25 års jubilæum, hvor jeg iøvrigt havde den ære at møde Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen. Køge Bugt Presseklub er en fantastisk samling af mennesker med journalistisk baggrund, der har dannet et fagligt netværk, der mødes (vistnok) én gang om måneden. Der var god stemning og en række hyggelige mennesker, men efter at have givet dem et par ord med på vejen, måtte vi desværre videre, da vi skulle til Ældrerevy.

Ældrerevyen i Køge er en tilbagevendende begivenhed gennem nu 10 år, og jeg har indtil sidste år kun set dem på TV Køge, men efter jeg er blevet Borgmester, har jeg nu den ære, at være inviteret til Ældrerevyen. Den bliver fremført af truppen “De Muntre Amatører”, og består af alle pensionister, der har lyst til at være med og også gerne lyst til at stå på scenen.

Som jeg sagde til dem efter showet, så er de nogle værre nogen. Der er mange let skjulte hentydninger af en karaktér, hvor man løfter et øjenbryn og sidenhen må le. Årets revy bød fx. på “Slappendales” -et stripshow, hvor den ældste var 83! De er en herlig og livsberigende trup, der på fornemmeste vis, gør op med fordommene om hjælpeløse ældre, der er ofre for deres pårørendes travle hverdag og det offentliges tilbagevendende besparelser. De er en flok glade livsnydende mennesker i deres bedste alder, med mod på livet og det som livet byder på.

Vi tog i hvert fald glade og livsbekræftede hjem.