Forside

I fredags havde havde Transportminister Carina Christensen inviteret sig selv til region Sjælland i forbindelse med hendes rundtur til alle 5 regioner i hele landet.

Alle 17 Borgmestre i region Sjælland var inviteret, og jeg havde valgt kun at tale om vigtigheden af, at jernbanesporet mellem København og Ringsted, bør være Nybygningsløsningen. Jeg har tidligere skrevet om, at jeg er formand for et kommunenetværk, der hedder 9+, hvor vi er ti kommuner i region Sjælland, det støtter op om Nybygningsløsningen over Køge frem for 5. spor-løsningen over Roskilde.

Min tale til transportministeren kan læses her >>>(word)

Her til aften var jeg ude og byde velkommen til DM for Schæferhunde. Køge kommune havde fået lov til at lægge jorde til turneringen, hvilket jo er en stor ære. Turneringen foregår ved Skovboskolen, og indebærer både forhindringer, spor og meget mere. Som gammel turneringsdanser, der véd, hvor højt op, man går i turneringsplaner, opstillinger m.v., var det sjovt at se, at engagementet og spændingen ikke er spor anderledes end, når det handler om hunde -eller nogen anden sport. Man sidder med listerne, krydser af, tjekker de andre ud -hvem skal først på? Er han ovenpå? Osv.

Jeg er selv vokset op med hund -dog på ren hyggeplan. Men det var spændende at høre om, hvor meget træning og præcision det kræver, og hvor meget det betyder, at ejer og hund kan fungere sammen. Det er mange timer, man spenderer i hårdt samarbejde hver dag, og så er det vigtigt, at tingene glider mellem hund og ejer.

En anden ting, der var flot at se, var det virkelig store stykke arbejde, som de frivillige har lagt i, at få sådan et Danmarksmesterskab på benene. Der ligger næsten et års hårdt arbejde i, at få sådan et mesterskab arrangeret, og jeg har ikke andet end ros tilovers for dem. Det er folk som dem, jeg mødte i aften, der kan få tiltrukket mesterskaber på højt niveau til Køge.

Uagtet , om det er et lille eller stort mesterskab, så vil Køge kommune gerne gøre mere ud af at tiltrække større turneringer til Køge. Men hvis det skal være sportsgrene, der har mange publikummer, og primært foregår indendrøs, så mangler vi noget vej endnu. Vi har i den del af anlægsbudgettet, vi kalder anlægsfonden reserveret 10 mio. hvert år, de næste 4 år til Køge idrætsby ude ved Køge stadion. Det skal nok få gang i nogle ting, og hjælpe nogle sportsgrene på vej, men vi skal hvert år og tilstadighed huske at prioritere vores idrætsfaciliteter, så vi kan hjælpe både bredde- og eliteidrætten på vej, og tiltrække flere medlemmer og talenter.

I går fejrede jeg naturligvis 1. maj. Jeg var ude i Skovbo Partiforening til hyggelig morgenmad og rart samvær, og hvor jeg holdte min tale. Derfra gik turen videre til Lovparken inde ved Køge midtby, hvor jeg skulle holde tale om eftermiddagen. Arrangementet startede kl. 13, mens det stadig styrtregnede, men det holdt nu ikke folk fra at komme. Nok mest pga. konflikten, var der mange mennesker og demonstrerende FOA-ansatte. Der var god steming og gode taler, og jeg synes, vi havde en rigtig god 1. maj.

Hermed følger min 1. maj-tale:

I dag samles vi for at fejre de rettigheder som arbejderbevægelsen har opnået gennem over 100 år, og som man stadig kæmper, og skal kæmpe for at få. Ingen rettighed må nogensinde tages for givet. Der er blevet kæmpet for at opnå rettigheder, som flere desværre i dag tager for givet – rettigheder om rimelige arbejdsvilkår, medarbejderdemokrati, ferie, fritid, ingen børnearbejde og langt mere til, er rettigheder som arbejderbevægelsen har kæmpet for at opnå. Og der er stadig kampe, der skal kæmpes om pension under barsel, realitet i overskriften om lige løn for lige arbejde, arbejdspladser der skal organiseres og meget mere. Derfor er budskaberne på denne dag stadig vigtig at minde hinanden om.

Læs hele talen her >>>

I lørdags havde jeg den ære, at være gæstetaler ved Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms (DSU) 37. kongres. Der var som altid fremragende stemning og fed politisk debat.

En kongres er en fantastisk oplevelse. Det er her, at man opnår den største indflydelse i en politisk ungdomsorganisation, det er nemlig her, man vedtager de politiske programmer, som DSU styrer efter. Denne gang skulle det nye princippogram vedtages, og der var debatter om alt fra fri hash, til boligbeskatning og til gennemsigtighed i sine selvangivelser. Sidste principprogram blev vedtaget i år 2000. Jeg var selv med til at vedtage det sidste principprogram i år 2000. Det var dengang vi lige havde vundet det internationale Melodi Grand Prix med Brødrene Olsens ”Smukt som et stjerneskud”, og vi lavede sangen ”Smukt er vort DSU”. Det var dengang Poul Nyrup var statsminister – jo det var tider. Jeg kan huske, at der i forslaget til principprogram ikke var indskrevet noget socialafsnit, og vi havde i DSU Roskilde amt, skrevet et helt socialpolitisk afsnit, som et ændringsforslag. Men det skulle vi alligevel ikke have lov til at rende med, så som ændringsforslag til ændringsforslag, skrev daværende formand Morten Bødskov et stort set enslydende forslag på vegne af forretningsudvalget (som det hed dengang). Når jeg siger stort set enslydende, så var det virkelig sådan. Altså, det var måske et par ordstillinger, der var anderledes, men ellers var det fuldstændig det samme. Vi synes jo, at det var noget latterligt, at forretningsudvalget ikke bare kunne indstille vores, men nej meget typisk det forgange forretningsudvalg, så ville de have æren for det fantastiske socialpolitiske afsnit (som de selv havde glemt i første omgang vel at mærke), ikke på vilkår om Roskilde amt skulle løbe med den sejr. Naturligvis blev det forretningsudvalgets forslag, der blev vedtaget, men vi synes nu også selv i Roskilde, at det var rimeligt sejt, at det stort set var vores oplæg og dermed politik, der blev vedtaget.

I går aftes holdt vi borgermøde på Borup rådhus om den kommuneplanstrategi, vi har i høring lige nu. En kommuneplanstrategi er en plan over fremgangsmåde og større retningslinjer, for hvordan vi mener, kommunen skal se ud og udvikle sig de næste 12 år. Senere kommer selve kommuneplanen, der er langt mere detaljeret og bindende for, hvor selve byudbygning, landskabsbevarelse og meget mere, skal foregå. Derfor er kommuneplanstrategien (trods sit uendeligt kommunale ord) ekstrem spændende og mindst lige så vigtig.

Borgerne i centrum
Vi har i denne første kommuneplanstrategi i den nye kommune, derfor gjort virkelig meget ud af borgerinddragelse og debat om fremtidsplanerne -for hvad ønsker borgerne egentlig? Det hele startede for et lille år siden med et såkaldt stjernearrangement ude på Vemmedrupskolen, som ligger stort set i midten af kommunen. Ud fra den geografiske placering, kunne man trække streger ud på kortet til bydelene og nærmest opnå en stjerne, og deraf altså navnet. Der var mødt ca. 70 personer op, på en af de stort set eneste sommerdage i juni sidste år, og rigtig mange gode forslag kom på bordet i arbejdsgrupperne, der beskæftigede sig med forskellige ting, og havde overskrifter som “Grise og Grundvand”, “Museum og muskler”, “Højhuse og haver” og flere andre.

På hjemmesiden www.ditkoege.dk har man også kunne bidrage med sine drømme og visioner for Køge kommune.

I går havde vi så borgermøde om kommuneplanstrategien, som er resultatet af de pointer, vi har fået ind. I samme ånd som tidligere, ønskede vi, at gøre borgermødet og debatten anderledes. Rigtig mange kommuner -herunder også den gamle Køge og Skovbo kommuner, har dyrket de klassiske borgermøder med politikerpaneler og stive stolerækker til dem, der måtte dukke op, og stille sit spørgsmål og få svar fra politikerne.

Men denne gang ville vi altså prøve noget nyt. Vi havde stillet plancher op, valgt ud fra de forskellige arbejdsgrupper, og efter et oplæg på en lille halv time, skulle man gå rundt til plancherne som på en markedsplads, og stille spørgsmål og debattere de ting, som man gerne ville. Der var både embedsmænd og politikere tilstede, og dermed rig lejlighed til at få debatteret med både faglige og politiske personer.

Politikkerne tager tiden
Der er naturligvis fordele og ulemper ved både det klassiske borgermøde og denne “markedsplads”-metode. Ved et klassisk borgermøde hører alle både spørgsmål og svar. Tilgengæld kommer kun 10 måske 15 personer til orde, inden tiden er gået og man skal til og hjem. Politikerne har hørt sig selv, og har optaget det meste af taletiden. Samtidig er der mange, der er utrygge ved, at skulle stille sig op i en forsamling og stille spørgsmål. Ved “markedsplads”-metoden opnås der et meget uformelt forum, hvor talen kan løbe frit og afslappet, og du kan få direkte svar fra dem, hvis svar man ønsker. Tilgengæld er det kun dem, der står i nærheden, der hører spørgsmål og svar ved denne metode. Dog kan man sige, at det jo er dem, der skal beslutte planen i sidste ende, der hører det, og det vel det vigtigste?

03 til Dagbladet
I Dagbladet har kritikken af metoden været kraftig. Det synes jeg, er rigtig ærgerligt og jeg er meget uenig i avisens fremlægning. De har talt med to borgere, der var utilfredse, og har lagt det til grund for den redaktionelle linje. Og meget typisk har journalisten ikke spurgt, kommunens repræsentanter om, hvorfor metoden var valgt. Det ville alligevel give et for konstruktivt billede - næh lad os hellere spørge de utilfredse, uden at lade andre komme til orde -flot!

I TV Køge kan man se et udmærket indslag om borgermødet. Jeg undrede mig dog, da Ole Hansen(V) gjorde sig til talsmand for, at der er mangler ”gnist” på borgermødet, når det blev afholdt efter gårdagens model. Vi har sammen i Økonomiudvalget grundigt debatteret, hvordan vi sikrer, at flest mulige borgere kan komme til orde og et enigt Økonomiudvalg støttede op om “markedsplads”-metoden. Men nok om det.

”Du alene tale”
En udtilfreds borger - som jeg også kom i diskussion med, mente at metoden vidnede om “vi alene vide”. Intet kunne være mere forkert, og omvendt kan man sige, at politikerpaneler og stive stolerækker vidner om det, man kunne kalde ”du alene tale”. Det handler jo ikke om, at en forsamling på 100 mennesker hører ens budskab -det handler om, at det er beslutningstagerne, der skal høre ens budskab, og gerne flest muligt.

Vi har med den valgte metode, rent faktisk gjort rigtig meget ud af, at flest mulige borgere kommer til orde og bliver hørt.

Input fra Gørslev
Fx. talte jeg med et par, der foreslog mig, at udbygge Gørslev med nogle flere boliger. Jeg synes, det lød som en rigtig spændende idé, og rent faktisk havde de et konkret forslag derhjemme, som de ville sende til mig. Vi fik en rigtig god snak om mulighederne - en snak, der havde været umulig ved et klassisk borgermøde.

Vi fortsætter med at tænke nyt!
Vi mangler stadig et borgermøde om kommuneplanstrategien, og det skal holdes under samme former - dog lidt tidligere på dagen, og med underholdning til børnene. Vi har nemlig valgt at holde et borgermøde for dem, der helst vil komme om aftenen uden børn, og et for de der helst vil komme sen eftermiddag med børn - endnu en nytænkende måde, der prøver at gøre det nemmere for børnefamilierne.

Al evaluering om “markedsplads”-metoden tager vi naturligvis med hjem, men jeg vil på ingen måde love, at det ikke bliver sidste gang, vi prøver det, for jeg synes faktisk metoden var god, og vi skylder borgerne, at gøre vores bedste, og til tider også nytænke.

I tirsdags var jeg til Herfølge Borgerforenings årsmøde. Foreningen blev stiftet for 2 år siden, og har siden deres stiftelse haft stor indflydelse på politiske tiltag ude i bydelen. Herfølge har i mange år været et forsømt område uden det store fokus, men ved hjælp af stort pres fra engagerede mennesker, fik de sat en række politiske dagsordener omkring nyt bibliotek, byudvikling, bypark m.m. Vi vedtog i det gamle Køge byråd en strategi for byen, de har fået et nyt bibliotek, byparken står i budgettet og flere ting er på vej. Kort sagt har de haft, og har meget at skulle have sagt.

Derfor var det en stor ære, at være inviteret derud, og det var et særdeles hyggeligt møde, hvor Køge kommunen fik god kvittering for vores indsats, og hvor de fortalte om mere af det, de gerne vil -fx. på ungeområdet. Selvom der kun var mødt ca. 25 Herfølgeborgere op, så er der ingen tvivl om, at de taler med en stærk stemme, og det er beundringsværdigt.

Lokalråd eller borgerforeninger?
Grundlæggende er jeg stor fan af borgerforeninger. De er ægte græsrodsbevægelser, hvor det er folk selv, der sætter dagsordenen. Jeg er blevet stillet spørgsmålet flere gange, om det kan være rigtigt, at jeg er imod lokalråd -og ja, det er rigtigt! Jeg mener lokalråd, er den værste gang pseudodemokrati, der bare spiller rollen, som folkevalgte politikeres finpudsede udstillingsvindue, der skal vise, at vi skam er ih og åh så demokratiske. Beslutningskompetencerne i et lokalråd er ofte “top-down”, hvor det er byrådet, der sætter dagsordenen for, hvad lokalrådet må beslutte, og hvad de må høres i -lokalrådet er kort sagt afhængige af byrådets nåde.

Næh langt mere foretrækker jeg borgerforeninger og bylaug, der er stiftet af borgerne selv. De sætter selv dagsordenen, og bestemmer selv, hvad de vil beskæftige sig med. De er fuldstændige uafhængige af byrådet, og står derfor langt stærkere overfor byrådet -og skam på en politiker som overhører en borgerforenings interesser, for de kan lynhurtigt få kommunikeret ud til en lang række borgere, at derinde på kommunen, der er de ligeglade med os.

Rent faktisk har jeg opfordret Herfølge Borgerforening til at mangfoldiggøre deres succes, og sprede deres glade og ikke mindst konstruktive budskab til resten af kommunen -jeg tror virkelig, at mange bysamfund i Køge kommune, ville have glæde af deres erfaringer.

Herfra skal der i hvert fald lyde en stor tak til Herfølge Borgerforening og deres altid konstruktive og løsningsorienterede måde at være på.

Som lovet i tirsdags vil jeg skrive lidt om integrationsministerens besøg i Køge d. 3. april.

Selve udgangspunktet for mødet har jeg beskrevet i nedenstående indlæg, og under frokosten fik ministeren og jeg, vendt sagen grundigt. Hun forstod problemstillingen og kommunens udfordring. Som hun sagde “jeg tager det med hjem til Karen”. Hvis velfærdsminister Karen Jespersen, kan blive præsenteret for denne problemstilling, og vise forståelse for det, vil vi være nået langt. Karen skal i hvert fald være hjertens velkommen i Køge, og få en nærmere gennemgang af, hvilke begrænsninger kommunerne har for at gribe tidligt ind overfor børn og unge.

Men tilbage til integrationsministeren.

Efter frokosten tog vi ned til Tapperiet, hvor hun mødte ca. 30 unge mennesker. De havde forberedt sig gennem 2 timer ved borde, der omhandlede forskellige problemstillinger: Uddannelse og fritidsjob, fritid, kriminalitet og venskaber og netværk. De havde alle en lang række forslag til, hvad de synes, er god integration. To særlige ting jeg vil trække frem, er de unges krav om øget forældresamarbejde og deres overskrift “Hensyn giver gensyn”.

De var meget klare i spyttet om, at forældrenes kendskab til de unges skolegang og fritid, er afgørende for god integration. På spørgsmålet om, hvad vi skulle gøre, hvis de blev væk, var svaret “Så skal de tvinges!”. Men samtidig mente de også, at vi skulle gøre mere ud af tolke. Her har jeg det lidt ambivalent. For hvor langt er det lige kommunerne og skolerne skal gå? Hvornår kan vi forvente, at forældre af anden etnisk herkomst rent faktisk kan nok dansk til, at kunne deltage i et sådan møde? Vil man under alle omstændigheder ikke få noget ud af mødet ved at deltage -med eller uden tolk? Skylder man ikke sine børn at prøve? Samtidig skal vi selvfølgelig gøre meget for at sikre at den vigtige kommunikation, som sker til forældremøder, når alle forældre. Jeg har ikke noget klart svar, men grundlæggende mener jeg, at man skal være virkelig dårlig til dansk, før man skal bruge skattekroner til tolke.

Den anden ting jeg vil trække frem, er den overskrift, de unge kom med, nemlig “Hensyn giver gensyn”. Her taler vi ikke om ramadan eller svinekød, men om simple ting, der burde kunne klares. Fx. har vi en pigefodboldklub i Køge. Nogle superseje unge piger af alle mulige slags forskellig herkomst. Flere af dem kan ikke deltage i turneringer, fordi man i DBU ikke må spille med tørklæde. Jeg forstår, at det er et sikkerhedshensyn, men tørklædet kan iflg. pigerne, bindes på en måde, som ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har det svært med tørklædet, og har svært ved at forstå unge pigers trang til at bære det. Men her mener jeg, at der er tale om regler, der rent faktisk forhindrer præcis de piger, vi så gerne vil have, deltager i fritidslivet, og de regler må kunne laves om. Man kan jo håbe, det betyder, at de kan være sammen med andre piger uden tørklæde, og dermed få modet til selv at smide det.

Alt i alt var det en rigtig god dag, og pressen fandt det heldigvis også interessant. Jeg tror de unge mennesker, syntes integrationsministeren var lidt skrap -det var hun også. Men hun gav dem kam til håret, og det var sundt nok.

På torsdag får jeg besøg af Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Det ser jeg meget frem til, der er mange ting, jeg ser frem til at vende med hende.

Aftalen om et møde mellem hende og mig, blev egentlig aftalt under folketingsvalgkampen -altså inden hun blev minister. Vi havde i Køge oplevet nogle problemer med unge drenge, der opførte sig truende overfor nogle lærere på en lokale skole. Særligt den ene af dem -en dreng på 11 år, var der store problemer med. Drengene var ikke elever på skolen, men tog hen til skolen, hvor de mødtes og truede lærere og elever omkring dem. Den 11-årige dreng havde gået på skolen, men modtog undervisning hjemme. Han var simpelten for svær at rumme. Vi ville gerne hjælpe drengen, hvis gerninger tydeligvis var et råb på hjælp, men lovgivningen forhindrede os -og forhindrer os stadig! For sålænge forældrene mener, at der ikke er problemer med deres dreng, kan vi intet gøre, og vi har ingen redskaber til at kunne fjerne drengen. Grundlæggende mangler vi i kommunerne redskaber og lovgivning til at kunne gribe langt tidligere ind overfor familier, hvor vi kan se, at der er store problemer, og hvor det også er tydeligt, at det er et spørgsmål om tid, før problemerne er vokset de fleste over hovedet og konsekvenserne rækker langt ud.

Disse problemer præsenterede jeg for et panel af politikere under folketingsvalget -herunder Birthe Rønn Hornbech. Hun fulgte straks op på problematikken ved at invitere sig selv på frokost for at høre nærmere. Og det sker altså på torsdag. I mellemtiden er hun jo altså så blevet integrationsminister, og derfor skal hun naturligvis også høre om flere af vores projekter. Vi tager ned på Tapperiet, og dér skal hun møde en række unge indvandrere, og høre om nogle af de succeser vi har i Køge på integartionsområdet. Men mere om det, når jeg skriver om besøget efter torsdag.